Relationer og relationelle traumer

Få hjælp til at skabe tryghed, kontakt og forbindelse til dig selv og andre
Autoriserede psykologer
Online eller i klinikken
Fuld fortrolighed

Når nærhed og kontakt til andre bliver udfordrende

Relationer er en central del af vores liv. De fleste vil på et tidspunkt opleve udfordringer i deres relationer – hvad enten det er i parforhold, familie eller venskaber.

Det kan vise sig som tilbagevendende konflikter eller dynamikker, som er svære at bryde, og som gør det vanskeligt at skabe eller fastholde de relationer, man ønsker.

Udfordringer i relationer

Mange oplever udfordringer med:

  • At føle sig forstået og accepteret
  • At skabe tryghed og nærhed i relationer
  • At bryde gentagne mønstre og konflikter
  • At mærke en følelse af forbundethed

For nogle kan disse udfordringer føre til en vedvarende følelse af ensomhed – selv når man er sammen med andre.

Det er også almindeligt at udvikle copingstrategier, som føles trygge, men som samtidig kan fastholde de mønstre, man ønsker at ændre. Det kan skabe en negativ spiral, hvor man gradvist bevæger sig væk fra den måde, man ønsker at være i relationer – både overfor sig selv og andre.

”Jeg har igennem mit liv ikke følt, at jeg rigtig hører til nogle steder. Vores arbejde omkring fællesskaber og mine tidligere svære oplevelser har igangsat en indre rejse, hvor jeg er kommet i kontakt med, hvem jeg er og alt hvad jeg faktisk har at bidrage med. Jeg er begyndt at øve mig på at opsøge andre mennesker og indgå mere aktivt og ærligt i relationer. Jeg har fået kontakt til mine værdier og længsler og er blevet inspireret til nye veje at gå i mit liv.”

Stine, 33 år.

Fokus på relationelle erfaringer og tilknytningsmønstre

Læs andres oplevelse

Læs om vores tidligere klienters oplevelser, hvad de har haft fokus på i vores samtaler og hvordan terapien har hjulpet dem.

”Jeg føler mig stærkere og jeg er begyndt at tro mere på mig selv. Det er en fuldstændig kontrast til vores første møde. Jeg er ved at hele, og det kan jeg, fordi jeg nu har magten over mit eget liv. Jeg føler mig som mig nu, hele mig, og ikke kun mig, der er blevet udsat for noget slemt.”

Anne, 52 år.
Bearbejdelse af senfølger efter omsorgssvigt og PTSD

“Jeg har i takt med forløbet haft færre og færre angstanfald. Jeg bruger de strategier vi har arbejdet med. Det har været en hjælp at få åbnet døren ind til angsten, fået forståelse for, hvorfor den kan opstå og idéer til, hvordan man enten kan forstærke eller mindske den. Jeg føler at jeg er godt på vej, og jeg har fået mere ud af vores forløb end jeg havde forventet og turde håbe på.”

Magnus, 32 år
Fokus på håndtering af angst og senfølger efter omsorgssvigt.

“Jeg bliver ikke lige så følelsesmæssigt revet med af tankerne, og jeg ved nu, at de ikke nødvendigvis er sande eller mig. Jeg kan bedre være med og i mig selv. Jeg oplever mere ro og jeg sover bedre. Nu kan jeg også sove uden lyset er tændt.”

Casper, 25 år.
Fokus på håndtering af generaliseret angst

”Jeg kan være med følelserne nu, ædru, og jeg har fået erfaring med, at jeg ikke er gået i stykker af at være med følelserne. Jeg er blevet bedre til at trøste og berolige mig selv uden alkohol. Og jeg kan sige til og fra på en ny og bedre måde.”

Lise, 43 år.
Fokus på at mindske brug af alkohol til regulering af følelser.

“Jeg har i forløbet for første gang i mit liv oplevet, hvordan det føles både kropsligt og mentalt at holde reelle pauser uden dårlig samvittighed eller skam. Jeg har fået en erkendelse af, at det er vigtigt, nødvendigt og at jeg skal tage det alvorligt. Sjovt nok oplever jeg også at jeg bliver mere effektiv, når jeg prioriterer pauser i løbet af dagen, selvom det ikke er formålet.”

Kenneth, 48 år
Behandling af stress efter sygemelding samt tilbagevenden på arbejde.

Relationelle traumer – når tidligere erfaringer påvirker dine relationer

Relationelle traumer kan opstå, når man gennem livet har oplevet svigt, afvisning, uforudsigelighed eller manglende tryghed i nære relationer.

Disse erfaringer kan sætte spor i måden, man relaterer sig til andre på som voksen. Det kan for eksempel komme til udtryk som:

  • Frygt for afvisning eller at blive forladt
  • Vanskeligheder med at stole på andre
  • Behov for at trække sig eller beskytte sig selv
  • Svært ved at mærke egne behov og sætte grænser

Selvom disse mønstre ofte har haft en beskyttende funktion, kan de senere gøre det svært at indgå i trygge og gensidige relationer.

Vejen mod tryggere relationer

Vi mennesker har et grundlæggende behov for at føle os forbundet med andre. Når relationer er svære, kan det påvirke både trivsel og livskvalitet.

I terapien arbejder vi med, hvordan du i dit eget tempo kan bevæge dig mod mere trygge, ærlige og meningsfulde relationer – både til dig selv og til andre.

Terapi i forhold til relationer hos Axia

Terapi i forhold til relationer kan hjælpe dig med at forstå og arbejde med de mønstre, der påvirker dine relationer.

Hos os tilbyder vi et trygt og nærværende rum, hvor vi sammen kan:

  • Undersøge dine relationelle erfaringer og tilknytningsmønstre
  • Skabe forståelse for dine tanker, følelser og reaktioner
  • Arbejde med dine værdier i relationer
  • Styrke din evne til at skabe kontakt, nærhed og grænsesætning

Vi inddrager blandt andet metoder fra ACT, CFT og tilknytningsteori, som er veldokumenterede tilgange i arbejdet med relationer.

I terapien tager vi udgangspunkt i dig og dit tempo, og støtter dig i at skabe mere trygge, ærlige og meningsfulde relationer – både indadtil og udadtil.

Hvis du oplever udfordringer i dine relationer og ønsker støtte, er du meget velkommen til at kontakte os.

“Jeg har fået en oplevelse af, det er godt nok, at jeg bare dukker op, og jeg er værdifuld som jeg er. Og at det er okay at jeg trækker mig, når jeg har behov, og det er okay at blive socialt drænet og have brug for at lade op.”

Eskild, 24 år

Fokus på sociale fællesskaber og relationer

Ta’ det første skridt i dag

Book en gratis forsamtale

Det kan nogle gange være svært at tage det første skridt, når vi har brug for hjælp og der kan være mange overvejelser forbundet med at finde den rette terapeut. Skriv til os for at booke en gratis forsamtale på 15-20 min. Du kan også booke tid til forsamtalen direkte i vores kalender her.

Sammen finder vi ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig. Er vi ikke det rette match for dig, hjælper vi dig gerne videre til en anden psykolog i vores netværk.